|
Erhvervelse af ejendomme
Investeringerne foretages med henblik på anlægsbeholdning. Det er således hensigten at ejendommene ikke løbende omsættes.
Ejendomsporteføljen udvides løbende med velbeliggende ejendomme såvel i Danmark som i andre europæiske lande med fokus på bl.a. Tyskland.Siden 2005 med fokus på Berlin.
Der investeres dels i ejendomme som ikke er afskrivningsberettigede f.eks. kontor og bolig, dels i afskrivningsberettigede ejendomme som f.eks. butiksejendomme. Udover en god risikospredning vil investering i ejendomme der kan afskrives bidrage til at minimere selskabets skat, og sikre størst mulig kapital til investering.
Ejendommene erhverves på markedsvilkår. For nyopførte ejendomme fordres f.eks. at ejendommen afleveres med ibrugtagningstilladelse og med sædvanlige håndværkergarantier. For eksisterende ejendomme, foretages bl.a. en sagkyndig vurdering af ejendommens tilstand og forventede omkostninger til drift- og vedligehold for de kommende 5 år.
Lejeaftaler gennemgås af sagkyndige som bl.a. sikre, at der er overensstemmelse med gældende lovgivning. Endvidere afstemmes lejeniveauet med markedslejen for det pågældende område. For erhvervslejere foretages desuden en vurdering af lejerens finansielle stilling.
Ejendomsporteføljen er den langsigtede investering med et stabilt afkast, der er med til at sikre grundlaget for værdistigningen i selskabet.
|
|
|